Studerende og events hænger ikke altid så godt sammen

Studerende og events hænger ikke altid så godt sammen

Når man studerer, har man typisk ikke specielt mange penge. Det gælder for mange studerende om at passe lidt på økonomien, og det kan heldigvis også godt lade sig gøre i mange tilfælde. Noget man tit elsker som ung, som de fleste studerende er, det er at komme ud og opleve en masse ting, men det kan hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse.

Mange af de store og kendte oplevelser, seværdigheder og event kræver nemlig, at man køber billet. Den billet kan let ende med at være dyr, fordi der er mange penge i sådan noget som koncerter og de store turistattraktioner.

Spørgsmålet for mange unge er, om de kan undvære at komme med til den koncert eller med til den klub, der er snak om.

Det er vigtigt at være med i fællesskabet, så måske handler det mindre om for den enkelte at tænke lidt klogere økonomisk, og måske er det i højere grad noget, man som gruppe skal snakke om. Det kunne jo være rart, hvis man eksempelvis ikke skal bruge 30 procent af madbudgettet på en ny koncert hver måned.

Presset på den unge for at komme med til disse begivenheder kan betyde, at man føler sig presset til måske at låne penge hurtigt gennem et kviklån for at få råd til de dyre billetter. Det er dog ikke en holdbar løsning.

Find noget uden billetpriser

Man kan sagtens finde på ting at lave, som ikke kræver en billet. Og hvis man slet ikke kan finde noget, som ikke kræver, at man lægger penge for en billet, kan man finde alternativer til de store koncerter, der let koster 500-600 kroner for en enkeltbillet.

Bibliotekerne er gode steder at begynde sin søgning efter gratis oplevelser, og hvis ikke de er slået sammen, så er kulturhusene også gode bud. Mange steder er biblioteket og kulturhuset slået sammen efterhånden, og det giver gode muligheder for eksempelvis at hente spændende foredragsholdere til.

Der findes også massevis af små spillesteder rundt om i det ganske land, der enten ikke tager penge for indgangen eller også tager en markant lavere pris, end de store spillesteder gør. Musikken er naturligvis ikke den samme, men man kan måske være heldig at opleve en superstjerne, inden de bryder igennem.

Tænk over, at inden Lukas Graham spillede udsolgte stadionkoncerter rundt om i verden, spillede de først på steder som Loppen på Christiania. Der har billetprisen nok ikke været den samme, som den er i Vega.

Tænk billetterne ind i budgettet

Hvis man bare ikke kan undvære at se den premierefilm i biografen, og se en god film på Netflix, som man alligevel betaler for, så kan man gøre sig selv den store tjeneste at tænke det med ind i sit budget. Så er man sikker på, at økonomien kan holde til udgiften – særligt hvis det er regelmæssigt, man gerne vil i biografen eller til koncert.

Her hjælper det naturligvis, hvis det er en regelmæssig udgift forstået på den måde, at det er samme beløb. En koncerts billetpris kan variere alt efter artisten, og det kan biografbilletter naturligvis også, men variationen er noget mindre.

Der er mange andre typer af billetter, og de kan også fluktuere i pris, men hvis man kender prisen, er det lettere at planlægge. Derfor er det en fordel at kende sine udgifter, også selvom de ikke er faste i klassisk forstand.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *