Når man er ung, har man ikke samme livserfaring som andre, og man er måske heller ikke helt så velovervejet, som man bliver senere i livet. Der er også mange andre ting på spil på dette tidspunkt i livet, så situationen er en anden, men unge mennesker har tendens til at bruge penge på ting, der ikke er helt nødvendige – eller måske bare flere penge, end hvad der er nødvendigt.
Unge har også tendens til at tage kviklån uden at tænke over de økonomiske konsekvenser, og det kan sætte pres på økonomien. Selvom man føler, man skal låne penge nu, er der ofte en anden løsning, som giver mere økonomisk mening end et uovervejet lån.
I sidste ende kan det sætte pres på privatøkonomien, og der er ingen, der rigtig gider at være økonomisk presset. Som studerende er økonomien ofte rimelig stram, og der er ikke plads til de allerstørste udsving, og hvis man arbejder som ung, er lønnen typisk ikke så høj, som den bliver senere. Derfor er det for mange unge en god idé at kigge på budgettet regelmæssigt.
Hvis man ikke har lagt et budget, kan man med vores skabelon til et budget få hjælp til at sætte det op.
For at hjælpe endnu mere har vi herunder 3 typiske fælder, man kan falde i som ung, der tærer på budgettet. Det gælder naturligvis også, hvis man ikke er decideret ung længere, men posterne hælder over mod aktiviteter eller mangel på samme, som unge gør i stor stil.
Byturene kan være hårde for andet end hovedet
Det er sjovt at gå i byen. Vi siger ikke, at man ikke skal gå i byen, for det er vigtigt at være en del af det sociale fællesskab, man gerne vil være en del af – det foregår ofte i byen. Spørgsmålet er, hvor ofte det er nødvendigt at tage med i byen, og hvor mange penge man skal bruge.
Hvis man hænger ud på The Office i København, Alberts i Aarhus, eller The Library i Odense, står den på cocktails, hvilket kan være superfedt. Det er også bare steder, man skal vælge, hvis det er præcis det, man gerne vil. På The Office og resten af barerne er priserne noget højere end andre alternativer, fx at lave nogle drinks selv derhjemme, så hvis målet er ’forfest’, er der mange penge at hente ved at handle i Netto og starte festen derhjemme.
Den anden ting med byturene er, at der i nogle tilfælde er mange af dem. Rigtig mange endda. Hvis man bruger 300 kroner på en aften, og man gør det en gang om ugen, ligger der 1200-1500 kroner om måneden, og mange er i byen mere end en gang om ugen.
Det er op imod 25 procent af den SU, man får udbetalt, og supplerer man med en tømmermandstur til en af boderne i Aarhus Central Food Market eller Reffen i København efter et baconshot eller noget andet snasket mad (med eller uden bacon), bliver det hurtigt dyrt.
Rygning øger risikoen for overforbrug
Alle ved jo godt, at rygning er skadeligt. Det er ikke godt for dit helbred, tænderne og fingrene kan blive gule, og man stinker som jeg ved ikke hvad, når man ryger. Der er i det hele taget rigtig mange gode grunde til at lade være med at ryge.
En af de grunde er økonomien. Det giver økonomisk ikke mening at ryge. Du kommer ikke tættere på at brænde pengesedler af ud over rent faktisk at brænde pengesedler. Du køber noget, som du ikke har behov for, så du kan brænde dem langsomt og skade dit eget helbred. Det er ikke smart.
En pakke cigaretter koster i dag cirka 40 kroner, og hvis man køber cirka 2 pakker om ugen, som er cirka 5 cigaretter om dagen, begynder det for alvor at løbe op. 80 kroner om ugen for de 2 pakker giver omkring 350 kroner om måneden, og det er 4200 kroner på et år i runde tal.
Det nærmer sig det, mange får udbetalt i SU for en enkelt måned, så man skal ikke meget højere op, inden man kan trække en hel måneds indkomst væk, som bogstaveligt talt går op i røg, hvis man ikke arbejder ved siden af sit studie.
Du kan finde hjælp til at stoppe med at ryge hos blandt andre Stoplinien.
Ubetalte regninger er din fjende
En af de primære selling points, når det kommer til budget, er overblikket. Du kan meget bedre overskue, hvor mange penge du har, når du har overblikket over dine indtægter og udgifter. Når du ved, hvor mange penge du har, ved du også, hvad du kan bruge med god samvittighed.
Så ved du, om du har råd til at købe den nye sofa til lejligheden, eller om du må tage til takke med den gamle lidt endnu. Hvis den er på tilbud, kan det være en god forretning at låne pengene, så længe lånets omkostninger ikke overstiger besparelsen. Omkostningerne kaldes i øvrigt ÅOP, og du kan læse mere om ÅOP her.
Når du har regninger – eksempelvis fra lånet til sofaen eller bare dit internetabonnement – er det vigtigt, du får betalt dem. Hvis ikke du gør det, kommer der rykkere på, og så bliver omkostningerne hurtigt meget større, end du har budgetteret med.
Eksempelvis kan man nu få en række mobilabonnementer med en del tale og data til omkring 100 kroner. Gebyret du skal betale, hvis udbyderen skal sende en rykker, er ofte også omkring 100 kroner, så hvis du glemmer at betale regningen, kan din telefonregning blive fordoblet i den måned meget hurtigt.
Lav et budget – det er anbefalingen
Som nævnt tidligere i dette indlæg, anbefaler vi klart, at du får lagt et budget. Det er med til at give dig overblik, og når du har det overblik, kan du meget lettere handle i forhold til dine økonomiske muligheder. Det er ikke handle som i at købe mælk i Netto, det er handle i forhold til at træffe beslutninger, som har en større indvirkning på din økonomi.
Vi har som nævnt lavet et budget, eller rammerne for et budget, du er velkommen til at downloade og udfylde. Vi har forsøgt at lave det så enkelt som muligt, så du skal udfylde felter så få gange som muligt. Tal bliver automatisk trukket over på den enkelte måned.
Det er nemlig ikke altid lige sjovt at lægge et budget, og det ved vi godt. Hvis man skal taste det samme tal ind 12 gange, går man hurtigt død i det, så med vores budget, indsætter du de forskellige poster én gang, så trækker skemaet selv tallene med over på den enkelte måned.
Så er det dit job at sørge for, som måneden skrider frem, at sikre dig, at budgettet holder og opdatere det med reelle tal – det kan vi ikke gøre for dig. Du kan hente budgetskemaet her.