Budget â skema, gode rĂ„d og vigtig viden om at lĂŠgge budget
Hvis man ikke har prÞvet det fÞr, kan det vÊre svÊrt at lÊgge et fornuftigt budget. Vi har lavet et skema, som kan gÞre det lettere for dig, og vi har endda fÄet eksperthjÊlp fra Kenneth Hansen, som du mÄske kender fra LuksusfÊlden pÄ TV3. Budgetter findes i tusindvis af forskellige former, og der er ikke to budgetter, der er ens. Det er en stor kliché, men der er en grund til, det er blevet til sÄdan en, fordi nÄr man tÊnker pÄ ordet budget, kan der dukke mange ting op i ens hoved. Der er ikke nogen, der er mere rigtige end andre, men nogle er mere brugbare for bestemte personer i bestemte situationer.
Vi tager her udgangspunkt i et budget til privatÞkonomien. Det er vores privatÞkonomi, der fÄr hverdagen til at hÊnge sammen og hjulene til at kÞre rundt, og derfor har vi udviklet et meget brugbart skema, som du kan fÄ. Det er naturligvis en gratis budgetskabelon. I selve dokumentet er der lidt vejledning, men vi har ogsÄ skrevet de vigtigste punkter herunder, hvor du ogsÄ kan lÊse meget mere om at planlÊgge og holde styr pÄ sin Þkonomi.
Skemaet mĂ„ ikke uden tilladelse videredistribueres – alle rettigheder forbeholdes.
Med kyndig hjÊlp fra Kenneth Hansen kendt fra LuksusfÊlden pÄ Viasats platforme har vi inkluderet nogle gode rÄd til, hvad man kan sÊtte sit budget efter. Det er altid en god idé at tage udgangspunkt i sin egen situation, men i skemaet finder du ogsÄ anbefalinger til, hvad du kan sigte efter, hvis du ellers er pÄ bar bund. Disse anbefalinger kan du ogsÄ bruge til at se, om du bruger meget mere pÄ nogle ting, end hvad der er nÞdvendigt.
Du kan lĂŠse meget mere om Kenneth Hansen og ogsĂ„ finde kontaktoplysninger, hvis du har brug for hans hjĂŠlp i din Ăžkonomi pĂ„ hans virksomhed Ăkonomisk RĂ„ds hjemmeside.
Vi har testet vores budgetskema i bÄde Excel, Google Sheets, Numbers og Open Office, men hvis du stÞder pÄ problemer, vil vi meget gerne hÞre om dem! Send en mail til [email protected] med din kommentar eller feedback, sÄ kigger vi pÄ det.
Gode rÄd til dit budget
Som nÊvnt bliver du guidet i selve dokumentet med skemaet, men du fÄr lige lidt tips her ogsÄ. Blandt andet sÄ du kan se, hvor smart vi har lavet det!
PÄ fÞrste ark kan du nemlig indtaste dine faste indtÊgter og udgifter, og sÄ bliver de selv overfÞrt til den enkelte mÄned i et kalenderÄr. Du skal altsÄ kun udfylde fx husleje én gang, sÄ spreder vi det ud over hele Äret for dig. SÄ kan du den pÄgÊldende mÄned rette til, sÄ du fÄr det helt rigtige billede, hvis der sker Êndringer.
Der er i skemaet et lille tip til, hvad den enkelte post dÊkker over, sÄ her kommer nogle yderligere tip, der ogsÄ kan bruges i dit budget, selvom du ikke vÊlger at bruge vores skema:
- VĂŠr konservativ â NĂ„r du sĂŠtter udgifterne i den hĂžje ende af det, du forventer, kan du lettere ende med flere penge mellem hĂŠnderne, end du regnede med, og det er langt at foretrĂŠkke frem for det modsatte.
- VĂŠr sĂ„ specifik som muligt â Vi har lavet kategorier, hvor der er flere ting, der gĂ„r under det samme, men vi har samtidig flere kategorier af poster end mange andre. NĂ„r du er specifik, bliver dit overblik bedre, og du kan lettere finde omrĂ„der, du gerne vil ĂŠndre. Det er dog ikke praktisk at have en post til hver enkelt ting, sĂ„ noget gruppering er i praksis nĂždvendigt.
- Kig pĂ„ dit forbrug â Du fĂ„r et langt bedre billede af dit forbrug, hvis du gĂ„r din konto igennem for at se, hvad du rent faktisk har brugt penge pĂ„ og ikke bare laver budget ud fra hukommelsen. Husk at gĂ„ sĂ„ langt tilbage, at du fĂ„r alle betalinger med â eksempelvis ogsĂ„ forsikringer, som mange betaler halvĂ„rligt eller Ă„rligt.
- Spar de rette steder â Det er fornuftigt at spare pĂ„ pengene og opfĂžre sig Ăžkonomisk ansvarligt, men man skal sĂŠtte ind de rette steder. Eksempelvis er det en dĂ„rlig beslutning at spare sĂ„dan noget som forsikringer vĂŠk â vi anbefaler pĂ„ det kraftigste, at du er behĂžrigt forsikret. Der er sĂ„ godt som altid andre steder, du kan lave plads i budgettet.
- Beslut dig og fĂžlg til dĂžrs â Vi er alle forskellige, og alle indretter sig, som de synes passer dem bedst. Hvis eksempelvis forsikringer betales halvĂ„rligt vil nogle foretrĂŠkke at lĂŠgge penge til side hver mĂ„ned til den stĂžrre halvĂ„rlige betaling, mens andre foretrĂŠkker at have en mĂ„ned, hvor rĂ„dighedsbelĂžbet er det mindre, fordi betalingen ligger i den mĂ„ned. Overvej, hvad der passer dig bedst, og gĂžr som du har planlagt.
Opdater dit budget jĂŠvnligt
I takt med at ens liv Êndrer sig, Êndrer ens forbrug og privatÞkonomi sig ogsÄ. Derfor er det en klar anbefaling, at man gÄr sit budget igennem med jÊvne mellemrum. Det er svÊrt at sÊtte en helt konkret tidshorisont pÄ det, fordi livet Êndrer sig i forskellige tempi, og derfor er det ogsÄ forskelligt, hvornÄr det er nÞdvendigt med en revurdering af budgettet.
En tommelfingerregel kan dog vÊre, at du gennemgÄr dit budget 2 gange om Äret, sÄ hvis du kigger tallene igennem cirka hver 6. mÄned, skulle du vÊre pÄ nogenlunde sikker grund i forhold til, hvordan tallene stemmer overens med virkeligheden.
Dog kan der sÊrligt i studieÄrene vÊre grund til at gÞre det noget oftere. TidsbegrÊnsede boliger, forskellige stÞrrelser af udgifter til studiebÞger hvert semester, introuger med masser af byture og eksamensperioder med meget fÄ er bare et lille udpluk af de ting, der sker for mange i deres studietid, som pÄvirker Þkonomien.
Budgettet kan ogsÄ bruges til at lave en fremskrivning pÄ ens Þkonomi, hvis man eksempelvis gerne vil flytte fra et vÊrelse til sin egen lejlighed i studietiden. Har man egentlig pengene til det? Et budget som vores kan bruges til at fÄ overblikket og tjekke, om man har pengene til det.
Teori vs. virkelighed
Husk altid pÄ, at et budget er en teoretisk udlÊgning af, hvordan man tror, ens Þkonomi vil se ud. I hvert fald hvis man bruger det til at kigge ud i fremtiden pÄ Þkonomifronten, og det er trods alt sÄdan, langt de fleste bruger et budget.
Pointen er, at budgetter kan skride, der kan ske uforudsete ting, man kan have glemt en udgift og meget mere, som betyder, at ens forbrug ikke stemmer overens med budgettet. Du kan altsÄ ikke alene lÊne dig op ad et budget og sÄ ellers tro, at der er styr pÄ alting.
Et budget er et godt vÊrktÞj til at lÊgge rammerne for ens Þkonomi, men det er ogsÄ bedst til netop rammer. Rammer giver plads til at manÞvrere lidt, og man kan mÄske endda strÊkke rammerne pÄ et punkt for at fÄ plads til noget, men sÄ indsnÊvre dem lidt pÄ et andet.
Hold altid styr pÄ dine reelle udgifter lÞbende og hold dem sÄ op imod dit budget. PÄ den mÄde kan du bedre fÄ en fornemmelse af, om du er pÄ vej til at holde dig inden for budgettet, eller om du er pÄ vej mod et overforbrug. NÄr du ved det, kan du nÄ at rette ind i tide, inden din Þkonomi kommer til at fÄ en slagside.
Overvej at bruge en budgetkonto
For nogle er det en rigtig god idé at fÄ oprettet en budgetkonto. Det hjÊlper med at skabe struktur i eksempelvis netbank, sÄ der er nogle penge, der er bundet op pÄ at betale faste udgifter. Kontoen er dedikeret til netop dette formÄl, og for mange er det en fordel, at der er penge, som er ÞremÊrket til formÄlet.
Nogle steder kan du ikke koble betalingskort til en budgetkonto, og det er en god idé at lade vÊre, sÄ du kan ikke betale nede i Fakta for en liter mÊlk med penge fra budgetkontoen. Det minimerer ogsÄ risikoen for, at man kommer til at bruge penge, der er ÞremÊrket til de faste udgifter, til noget andet.
De faste udgifter tÊller sÄdan noget som husleje, afbetaling af lÄn og kreditkort, forsikringer, institutioner til bÞrnene og den slags. Det er de udgifter, som ligger fast, uanset hvilken mÄned vi er i. Det er trods alt ogsÄ derfor, det bliver kaldt faste udgifter.
En budgetkonto fĂ„r man ofte lavet i samarbejde med banken, som meget gerne vil hjĂŠlpe med at kigge pĂ„ de faste udgifter, sĂ„ man kan indbetale det rigtige hver mĂ„ned, sĂ„ der er sparet lidt op til de betalinger, der eksempelvis er halvĂ„rlige. Udgiften findes Ă„rligt og deles med 12 â en for hver af Ă„rets mĂ„neder â og den gennemsnitlige mĂ„nedlige udgift sĂŠttes ind pĂ„ budgetkontoen hver mĂ„ned. NĂ„r det sĂ„ er tid, er der penge nok til at lave betalingen.
Kig pÄ dit budget, inden du lÄner
Nogle gange kan det vÊre en god idé at lÄne penge, hvis der eksempelvis opstÄr en sÊrlig mulighed, eller du skal bruge nogle penge hurtigere, end du kan nÄ at spare dem op. Du skal bare vÊre sikker pÄ, om du ogsÄ kan betale penge tilbage inden for en fornuftig tidsramme. I hvert fald skal du sikre dig, at du kan betale pengene tilbage inden for den tid, du har lovet udlÄner.
Lad os tage et eksempel. Du har drĂžmt om at eje Ăgget, stolen designet af Arne Jacobsen, siden du var 12. Du er 28 og er fĂžrst lige sluppet ud af SU-tilvĂŠrelsen og har brugt den fĂžrste opsparing pĂ„ indskuddet til en fed lejlighed, du kan vĂŠre i lĂŠnge.
Ăgget kan let koste 40.000 kroner, men du fĂ„r muligheden for at kĂžbe en stol, som er sĂ„ god som ny for 25.000. Du har ikke 25.000 kroner, men du har lidt luft i dit budget. Selvom du skulle betale 5.000 kroner i renter og etableringsomkostninger, vil du stadig spare 10.000 kroner ved at lĂ„ne pengene nu i stedet for at spare op til prisen pĂ„ 40.000 kroner.
Hvis du har mulighed for at betale dine afdrag til tiden, kan du altsÄ gÞre en god handel pÄ denne mÄde, selvom omkostningerne ved lÄnet er relativt hÞje. Dog krÊver det, at du betaler dine afdrag til tiden, og det kan et budget hjÊlpe dig med at afgÞre.