Gode råd til dit budget

Vi hjælper dig med at huske de vigtigste ting, når du laver dit eget budget.

Hvorfor lægge et budget?

Et budget er til for at hjælpe dig med at holde styr på din økonomi. Lav et godt budget, og på den måde beholder du overblikket over dine indtægter og udgifter. Derved undgår du ærgerlige økonomiske overraskelser og finder måske nogle penge, du ikke vidste du havde.

Et budget burde give dig overblik over din økonomi og være konkret. Find derfor så mange reelle tal som muligt, så du har et så præcist overblik over dit budget som muligt.

Det kan være en god idé med de lidt mere flydende poster som mad eller transport at gemme kvitteringer fra indkøb eller tankstationer, så man ved, hvad man har brugt. Har man et månedskort til bussen, og er det det eneste, man bruger på transport, er det selvfølgelig let nok at regne med!

Brug eventuelt vores budgetskema som udgangspunkt for dit eget budget.

Indtægter – Tjener du nok?

Hvilken indkomst har du? Det er vidt forskelligt, hvor stort dit rådighedsbeløb er ud fra, om du er på arbejdsmarkedet eller offentlig hjælp.

  • Studerende – Du kan se din SU-sats på minSU
  • Dagpengemodtager – Din A-kasse har en oversigt over dine udbetalinger
  • Kontanthjælp – Du finder en oversigt på enten Borger.dk eller din eboks
  • Pensionist – En oversigt over pensions udbetalinger findes på pensioninfo.dk
  • Lønmodtager – Der er her tale om almindelig indkomst og feriepenge. Det er meget forskelligt hvordan du modtager din lønseddel, men oftest igennem eboks, din mail eller virksomhedens eget system.

 

Du skal huske at fratrække skatten, hvis det ikke allerede er gjort. Hvis du har en varierende indkomst, vil det nemmeste være at tage gennemsnittet over flere måneder og bruge det. Et bonustip i den forbindelse er, at du kan være lidt konservativ – så er der større chance for, at du bliver overrasket i en positiv retning.

Skatten er i øvrigt et parameter, man skal huske at tænke på i sin privatøkonomi – hvis man får styr på de mest gængse fradrag, kan der være mange tusinde kroner at spare hvert år. Vi har kigget lidt på nogle af de mest almindelige fradrag, man skal huske på.

Udgifter – Skal du spare?

Størrelsen på de faste udgifter er afhængig af, om man bor ude eller hjemme for det meste og en masse andre ting. Når du først har sat dem op, vil det også være nemmere at vælge unødvendige fra. Nedenfor ser du de mest normale faste udgifter.

  • Vand og varme
  • El
  • Husleje
  • Forsikringer
  • Mobilabonnement
  • Bredbånd/tv-kanaler
  • Afdrag på lån
  • Kontigenter
  • Abonnementer
  • Madkonto

 

Selvom faste udgifter er faste, kan de stadig variere, ud fra hvornår de skal betales. Om det er månedligt, hvert kvartal eller halvårligt. Når du har overblik over dine udgifter, kan du se, om du skal opsige nogle abonnementer eller samle dine lån for at få overskud i økonomien. Vi distribuerer blandt andet nogle muligheder inden for samlelån.

 

Variable udgifter – Husk dem!

Når man taler om variable udgifter, er det dem, som ændrer sig hver måned. Det kan være, du har brug for at par nye bukser eller skal købe en fødselsdagsgave. Det er, hvad man kalder variable udgifter.

  • Mad – spise ude
  • Tøj
  • Gaver
  • Medicin
  • Tandlægen
  • uforudsete regninger

 

Der er mange flere end dem, og det er vigtigt at have et overblik over dem, man kan. En ide til at forebygge de uforudsete regninger ville være at lave en opsparing dedikeret til kun at betale dem, hvis de skulle komme. Hvis du står i en træls situation og ikke har sat penge af, kan det være nødvendigt at låne penge.

 

Hold budgettet opdateret!

Et budget skal opdateres regelmæssigt. Det er vigtigt, at du har den nyeste information, ellers passer dine tal ikke. Gør det til en vane at kigge dine udgifter igennem en gang månedligt og gem alle kvitteringer. På den måde holder du dig opdateret, skaber overblik og slipper for at skulle tage unødvendige lån.

Vi anbefaler, at man med jævne mellemrum kigger hele sit budget igennem for at se, om der er sket store ændringer. Husk på, at et budget kun er en teoretisk kortlægning af din økonomi, så der kan være perioder, hvor budgettet ikke holder. Derfor skal det holdes opdateret, så du bibeholder dit overblik over dine penge.

Hvis du fandt guiden spændende og interessant, tjek endelig vores content ud på vores blog.

Skriv en kommentar