Det første, der er at sige om gældssanering er, at det bør ses som en form for sidste udvej. Gældssanering er nemlig kort fortalt en nedsættelse eller fuldstændig annullering af din gæld, som bliver bestemt af de danske retsinstanser.
Man kan ikke bare få strøget sin gæld til sine kreditorer, og det er vores klare og stærke anbefaling, at man klarer sine udeståender uden om retssalene.
For at kunne blive gældssaneret, skal man leve op til en række krav, og man må forberede sig på at leve på en stram økonomi. Hvis ens gæld bliver nedsat, bliver der lavet en afdragsordning, som ikke levner meget plads til ekstravagant forbrug, og hvis gælden bliver annulleret fuldstændig, sker det på baggrund af en vurdering om, at der ikke er penge til at afdrage med.
Hvis man bliver gældssaneret, bliver man samtidig registreret i RKI, og får man kun eftergivet noget af sin gæld og ikke overholder sine aftaler om afdrag, bliver gældssaneringen annulleret, og man vil stadig skylde det fulde beløb.
Kun nogle typer gæld bliver gældssaneret
En gældssanering behøver altså ikke at tage sig af en persons gæld i sin helhed, og der er nogle lånetyper, der har indflydelse på gældssaneringen. I øvrigt er det måske værd at bemærke, at det er kun personer, der kan få gældssanering. Virksomheder og organisationer kan ikke få gældssanering, så man kan ikke ansøge om dette for sin lokale fodboldklub eller lignende.
Gæld der er sikkerhed i, som typisk vil være lån til bil og bolig, vil ikke blive gældssaneret. Det giver god mening, da der jo er en fysisk repræsentation af gælden, som kan leveres tilbage eller sælges for at få i hvert fald noget af gælden indfriet.
Til gengæld kan man godt få saneret lån som banklån og lån fra det offentlige som SU-lån. Det er altid en individuel vurdering fra Skifteretten, hvor meget og hvilken gæld der kan blive strøget fra det, man skylder.
Hvis man har stor gæld på grund af store forbrugslån, har du en noget mindre chance for at få den eftergivet, fordi det vurderes, at man har handlet økonomisk uansvarligt i en grad, der kunne undgås med lidt omtanke.
Store krav og få bliver godkendt
Det er ikke mange af dem, der ansøger om gældssanering, der også ender med at blive bevilget den. Ifølge TÆNK er det kun cirka en tredjedel, af dem som ansøger om gældssanering, som ender med at få eftergivet en del af eller hele deres gæld.
For at opnå gældssanering, skal man leve op til nogle rimelig strenge krav. Det første er, at gælden skal være på en størrelse, hvor det anses som usandsynligt, at man inden for en rimelig årrække vil kunne betale den tilbage igen. Derudover skal man også opnå en varig forbedring af ens økonomi.
Derudover skal omstændighederne for gælden tale for gældssanering, som det er formuleret på domstol.dk. Det vil sige omstændighederne, da gælden blev optaget, gældens alder og flere ting.
Her kommer vi lidt tilbage til de store forbrugslån – hvis domstolen vurderer, at man blot vil optage en række nye forbrugslån efter en gældssanering, og man derfor ikke har udvist en vis grad af økonomisk ansvarlighed, vil man ikke få en varig økonomisk forbedring, og så kan man ikke få gældssanering.
Du kan læse mere om betingelserne for gældssanering her.
Du skal have en stabil situation
Som man kan læse ud af ovenstående, har gældssanering meget at gøre med, at man skal kunne opnå en stabil og forbedret økonomisk situation eftergældssaneringen. Derfor kræver en gældssanering ofte, at ens økonomiske situation er stabil, og der er fornuftige perspektiver i ens økonomi.
Blandt andet er det som udgangspunkt ikke muligt at få gældssanering, hvis man ikke har et arbejde, eller hvis man er gået på pension eller efterløn. Grunden til det er, at det er usikkert, hvornår man vil få en fuldtidsløn, eller at man er låst fast på en pension eller efterløn.
Som arbejdsløs er den økonomiske situation meget usikker, og indtil der er et arbejde, er der ikke meget perspektiv i ens økonomi, og der mangler også positivt perspektiv, når man er på efterløn eller pension. I det tilfælde er indtægten jo ganske begrænset.
Hvis du får gældssanering, har du kun lidt til rådighed
Hvis man får gældssanering, bliver det afgjort blandt andet ud fra, hvor mange penge man har til rådighed hver måned. Skifteretten beslutter naturligvis ikke, at man får 20 kroner om måneden, som skal dække alle udgifter.
Generelt bliver der kigget på økonomien således, at der fra indtægterne bliver trukket de faste udgifter, som dækker boligudgifter, a-kasse, medicin, børnepasning/institutioner og den slags.
Når de udgifter er trukket fra, står man tilbage med et rådighedsbeløb, og Skifteretten har en sats, som de går ud fra er rimelig at have som rådighedsbeløb. Det beløb kommer an på familiens sammensætning, og det kan rykke sig med inflationen.
De penge, man har tilbage ud over det rådighedsbeløb, Skifteretten vurderer er rimeligt, skal gå til afbetaling af den del af gælden, der ikke bliver gældssaneret. På sin vis bliver der lagt et budget for ens økonomi, og herfra bliver det afgjort, om og hvor meget, man kan betale tilbage.