Få overblikket over de forskellige lånetyper
Der findes mange typer lån i dag, og hvis man bliver helt teknisk, er der også flere, end vi har med i oversigten herunder. Man kan dog godt lave nogle grupperinger, og det har vi gjort, så du kan få et bedre overblik over, hvad der findes af lånemuligheder på markedet.
Husk på, at denne oversigt ikke er udtømmende, og du kan læse mere om de enkelte lånetyper ved at klikke videre ind på den dedikerede side for den enkelte lånetype.
Lånetyper i denne oversigt
Forbrugslån – til det du gerne vil købe
Navnene på lånene i denne oversigt giver et godt fingerpeg om, hvad lånene egentlig er for nogen, og det gælder også forbrugslån. Det er lån, der er optaget for at have penge til forbrug. Der er ingen krav til, at pengene skal bruges til noget bestemt, det er helt op til låntageren.
Omkostningerne ved forbrugslån er ofte højere end andre typer lån, fordi der ikke er samme sikkerhed i lånet for låneudbyderen. Det kommer der mere om lidt længere ned i teksten. Forbrugslån kan så inddeles i flere underkategorier, og vi har lidt forklaring til nogle af dem.
Kviklån – når det skal gå hurtigt
Man kan sige meget om kviklån, og det bliver der også, men de kan til tider være overordentligt praktiske. Kviklån er nemlig karakteriseret ved, at der er hurtig vurdering, ekspedering og udbetaling. Der går som regel ikke længe, fra man ansøger om lånet, til pengene står på ens konto – hvis man altså bliver godkendt.
Det er nemlig ikke altid, man kan tage et kviklån, selvom man i medierne skulle få indtrykket af det modsatte. Som en del af alle lån, også kviklån, bliver ens kreditværdighed vurderet, og her kan man altså få afslag.
Sms-lån – bekvemme og simple lån
Nogle vil ikke kunne kende forskel på et sms-lån og et kviklån, og man vil i langt de fleste tilfælde også kunne kalde sms-lån for kviklån. Ligesom en iPhone altid er en smartphone, er en smartphone ikke altid en iPhone, kan man sige, at sms-lån (næsten i hvert fald) altid er kviklån, men kviklån er ikke altid sms-lån.
Det særlige ved sms-lån er naturligvis, at det kan klares på mobilen og med sms – i hvert fald da sms var på sit højeste. I dag er der faktisk ikke mange, der bruger sms’er, fordi man bruger Facebook, Snapchat, WhatsApp eller noget helt andet i stedet for, men betegnelsen hænger stadig ved.
Hvor kviklån efterhånden kan fås på relativt store beløb, er sms-lån typisk lidt mindre, og derfor har de måske reelt mere at gøre med nedenstående lån end kviklån.
Minilån – til de mindre indkøb
Minilån handler om de små lån. I og for sig er minilån også forbrugslån, derfor er det kategoriseret under forbrugslån i denne oversigt, og det kan sådan set også være både kviklån og sms-lån. Det afgørende punkt er, at lånebeløbet er relativt beskedent.
Der er ikke en fast grænse for, hvornår noget er et minilån, men man vil ikke kalde det et minilån, hvis man skal låne til at møblere stuen eller til at sætte et nyt køkken ind i huset. Hvis man til gengæld kan se, at der er tilbud på et par bukser, man gerne vil have, men tilbuddet ikke løber længe nok til, at man når at få udbetalt næste gang løn, vil det være et minilån, hvis man går den vej.
Billån – når der skal købes bil
Billån handler om at låne penge til en bil. Det er sådan set rimelig lige ud ad landevejen. Hvor forbrugslån typisk er lidt dyrere, fordi der ikke er den samme sikkerhed, er der noget sikkerhed i et billån. Det er fordi, hvis du ikke kan betale dine afdrag, kan udlåner i sidste ende gøre udlæg i din bil eller måske endda kræve den solgt på tvangsauktion.
Som udlåner kan man altså have i baghovedet, at hvis man ikke får sine penge på sædvanlig vis, kan man få i hvert fald noget af værdien tilbage igennem den bil, der er købt for pengene på alternative måder. Og man skal naturligvis bruge pengene på at købe en bil, her er der ikke valgfrihed i forhold til det, man bruger pengene på.
Se muligheder for billån og læs mere om at låne til bil her.
Boliglån – når du vil eje din bolig
For at eje sin bolig, skal man selvsagt købe den, men det er de færreste, der lige har en million eller mere liggende, som man kan bruge på et hus eller en lejlighed. Derfor låner man til sin bolig, når man gerne vil købe i stedet for at leje sig ind, hvor man gerne vil bo.
Det at låne til ens bolig er faktisk som regel delt op i 2 separate lån. Der er et realkreditlån, som dækker det meste af købssummen, og så er der et banklån, der dækker en mindre del. Reglen er som udgangspunkt, at man kan låne op til 80 procent af boligens værdi som realkreditlån, 15 procent kan lånes som banklån, og de sidste 5 procent skal man selv have.
Realkreditlån – de store tals lån
Som nævnt ovenfor er det hos realkreditinstitutter, man låner til størstedelen af købssummen, når man køber bolig. Derfor kan der også her være tale om lån på godt over en million kroner, og det er selvfølgelig betragtelige summer. Lige nu er vi dog i en tid, hvor renten er meget lav, så det er historisk billigt at låne til at købe bolig.
Realkreditlån er som udgangspunkt en handelsvare på børsen i form af obligationer, der kan handles frem og tilbage – meget forsimplet. Der er mange og meget mere avancerede detaljer, når man dykker ned i det, men denne handel med obligationer og lånepapirer er med til at fastsætte omkostningerne på dit lån. Realkreditlån kan godt laves om, og det er vigtigt at huske, fordi lånets løbetid som standard er 30 år langt de fleste steder. Det er dog de færreste realkreditlån, der løber alle 30 år uden ændringer.
Banklån – den ’dyre’ del af boliglånet
Mange banker kalder også deres del af lånet til at købe bolig for boliglån, så her kan der være lidt forvirring i forhold til terminologien, men for vores overbliks skyld kalder vi det her for banklån. Det er den del af boliglånet, man ikke kan låne i realkreditinstitutter, fordi reglerne er skruet sådan sammen, at der er et max på 80 procent af boligens værdi.
Banklånet kan som udgangspunkt højest udgøre 15 procent af boligens værdi, og det er i praksis 15 procent af købssummen, hvis man skal lave regnestykket derhjemme. Banken eller realkreditinstituttet kan sende en vurderingsmand ud til boligen i forbindelse med de nærmere detaljer i lånet, som potentielt kan rykke lidt ved, hvad boligen vurderes til, og dermed hvor meget man kan låne.
Bankens lån vil typisk have højere renter end realkreditlånet, og det gør ofte banklånet dyrere end realkreditlånet, når man snakker om ÅOP.
Samlelån – til overblik og besparelser
Hvis man har flere mindre lån hos forskellige udbydere, kan det give mening at samle dem hos en enkelt låneudbyder i stedet. Det kan give et større overblik over ens økonomi, fordi man så kun skal betale penge til en enkelt kreditor i stedet for en hel række af dem.
Når man samler sine lån, kan man også let spare penge, fordi man for det første ikke har gebyrer og lignende til flere, men kun til en, og for det andet kan man ofte få en bedre rente på sit samlelån end på de lån, der bliver samlet.
Du kan finde vores oversigt over samlelån og viden om dem her.
RKI-lån – til nødstilfælde
Hvis man i forvejen har svært ved at betale sine regninger, så man bliver registreret i RKI eller andre registre over dårlige betalere, anbefaler vi ikke, at man låner flere penge. Det er generelt bedre at fokusere på at få betalt sine eksisterende lån ud.
Når det så er sagt, kan der opstå nødstilfælde, hvor man har brug for at låne penge. Måske går bilen i stykker, og man har brug for et lån til reparationen, så man kan komme på arbejde. Nogle virksomheder tilbyder at låne penge til folk, der står i RKI, så der findes hjælp. Man skal dog være varsom med dette. Læs eventuelt mere om RKI i vores blogindlæg her.
Du kan læse mere om at optage et lån trods RKI her og se dine muligheder.