Nu er vi rigtig begyndt at kunne mærke foråret banke hårdt på døren. Termometeret viser igen tocifrede plusgrader, dagene er længere, og vi har fornøjelsen af at kunne høre fuglekvidder hele morgenen.
Alt den fornyede energi skal da konverteres til noget produktivt og godt. De fleste klarer en forårsrengøring i hjemmet, får muget ud i gamle ting og sørger for, at alt virker. Det samme kan gøres med din privatøkonomi.
Tiden er kommet, hvor du sorterer, organiserer og smider ud. Vi forærer dig økonomisk forårsrengøring i 3 nemme trin👇☀️
1 trin: Mug ud i dine abonnementer 🧹
Der er mange abonnementer man gladelig vil betale for månedligt. Men rundt omkring i din økonomi kan der også være mange glemte abonnementer. Det kan sammenlagt løbe op i flere tusinde kroner, hvis der ikke er styr på dem.
Det kan også være, at der bare findes et billigere abonnement derude med de samme goder, du bare ikke har fundet endnu. Og har du husket fælden med apps og tjenester, du ikke engang bruger mere? Mange glemmer at opsige diverse tjenester når man har 30 dage gratis.
Jeg fandt selv en del, da jeg kiggede mine kontoudtog igennem. Tjenester og abonnementer jeg ikke har budgetteret, som bare er der. Det kan være:
- Apps – Nye apps og apps der kræver en abonnementsordning.
- Tjenester – Netflix, Viaplay, HBO, Tv2 Play, Spotify, Podcast osv.
- Abonnementer – Mobil, fitness, Tv-pakke osv.
- Andet – A-kasse, fagforening og forsikring.
Der er mange muligheder for at holde styr på dine abonnementer for apps, blandt andet for iPhone og android. En god ide er altid at tjekke op på ens privatøkonomi for at være sikker på, at der ikke er nogle unødvendige udgifter.
Derudover kan du i mange tilfælde opnå gode rabatter som studerende, eller hvis du opretter en familieordning. Det ser man ofte ved mobilabonnementer, at hvis hele familien har det samme, vil man opnå en billigere pris på både mobiler og abonnementer.
Det samme er gældende med Spotify. Her ser man, at en student får 50% rabat under deres videregående uddannelse. Men også at man som family kan få et abonnement med plads til 6 personer for 149 kr. om måneden.
Derudover findes der mange sammenligningstjenester på nettet. De kan være med til at give overblik over hvilke muligheder du har, men også om du har mulighed for at spare noget.
2 trin: Genskab overblikket over din gæld 📈
For mange udgifter? Eller er der bare nogle gamle gældsposter, som faktisk stadig irriterer og påvirker din økonomi? Så få styr på dem hurtigst muligt. Du har flere muligheder for dette, blandt andet et samlelån, optage et nyt lån og derved betale de andre ud eller mindske dine andre udgifter. I de fleste tilfælde vil et samlelån være bedst.
At gøre forårsrent handler om at gøre det hele rigtigt, ikke bare tage lidt støv på tv-bordet. Du er nødt til at gøre det grundigt, ellers vil det stadig irritere dig senere. Det samme gælder dine lån, du kan ikke bare lægge det bagerst i køen og sige, det er fint nok.
Få samlet dine lån og derved mindsk dine omkostninger til kun et lån. Det vil altid kunne betale sige at gøre brug af et samlelån, hvis du har flere dyre forbrugslån.
Derudover til fremtiden findes der mange forskellige apps på nettet, der kan hjælpe dig med at holde styr på din økonomi som Lommebudget, Mobilepay og Spiir. De kan alle være med til at give dig overblik over din privatøkonomi.
3 trin: Sælg ud blandt gamle ting 💰
“Ej, det kommer jeg helt klart til at bruge på et tidspunkt” Kender vi ikke alle det? Nej, du kommer helt sikkert ikke til at bruge den igen i de fleste tilfælde. Har du brugt den meget, så ja, måske, ellers burde du overveje at sælge ud blandt gamle ting.
Det kan være alt fra vintertøj til højtalere. Det, du ikke bruger, burde du komme af med. Det hjælper også med forårsrengøringen i hjemmet, da der ikke længere er proppet med ting. Der findes mange muligheder for at sælge dine ting, som DBA og Gul og Gratis. Eller hvis du ikke gider til at oprette en bruger, kan du altid bruge Facebookgrupper eller deres nye tiltag, markedspladsen.
Her har du mulighed for at sælge dine ting på Facebook marketplace nemt og hurtigt. Du skal her egentlig bare lave en salgsannonce, som er gratis. Dertil skriver interesserede købere til dig på Messenger, det har aldrig været lettere.