Du har længe kunnet bruge SeLaan.dk til at sammenligne forskellige lån og få et hurtigt overblik over forskellige typer lån til private, men som noget nyt kan du nu også finde erhvervslån på siden.
Erhvervslån er en lånetype, som ikke overraskende henvender sig til virksomheder. Virksomheders økonomi virker ofte på en lidt anden måde i praksis, end privatøkonomien gør det, og derfor kan lån over kortere perioder være mere aktuelle, når man snakker erhvervslån.
Et erhvervslån kan skrues sammen på flere måder, men en detalje, der er værd at nævne, er blandt andet, at et erhvervslån som regel kræver en vis historik.
Kreditorerne skal kunne se, at det er en virksomhed, der ikke er ved at dreje nøglen om, og at det er en virksomhed, som har en vis omsætning, der kan bruges til at afdrage på lånet. Derfor er erhvervslån som regel ikke noget for helt nystartede virksomheder.
Ofte investeringer
Når der bliver taget lån i virksomhedsregi, er der ofte tale om, at der skal investeres i det ene eller det andet. Det kan være mange ting, en virksomhed vælger at investere i, men det ligger i virksomheders DNA, at der skal bruges penge for at tjene penge.
Derfor ser man ofte, at investeringer går til etablering af nye kontorer, indkøb af nyt udstyr eller udskiftning af ældre udstyr eller faciliteter, som er gået i stykker eller er blevet forældet.
Dog kræver det – ligesom med ens egen økonomi – et vist behov, inden man begynder at låne penge som virksomhed. Som nævnt tidligere kan man dog i virksomhedsregi let komme ud for, at pengene er til rådighed på en lidt anden måde end i privaten.
Som virksomhed er man afhængig af det, man sælger, og det kan gå op og ned, hvorimod man som lønmodtager får sin løn hver måned. Derfor kan der opstå nogle andre behov set fra virksomhedens side, hvis situationen kalder på det.
Vi anbefaler en revisor
Hvis man ikke selv er 100 procent inde i de gældende regler, anbefaler vi, at man finder sig en revisor – også selvom det ikke er lovpligtigt at have sådan en tilknyttet virksomheden. Der er nogle selskabsformer, hvor det er et krav, at regnskabet bliver gennemgået af en revisor, men selv hvis der ikke er tale om et krav, anbefaler vi det stadig.
Ens revisor kan man så spørge til råds, hvordan økonomien ser ud, og om der er grobund for en investering på det tidspunkt, man gerne vil poste flere penge i virksomheden.
Selvom det kan være fristende at tage et hurtigt lån, er det ikke sikkert, det er den bedste fremgangsmåde for virksomheden, og det er heller ikke garanteret, at processen er så hurtig, som man gerne ville have det.