I Danmark har vi SU, og det er en fremragende ordning for unge, som gerne vil fokusere på studierne. Dog kan det være svært at få SU alene til at holde økonomien oven vande, særligt i København og Aarhus, hvis boligpriserne på det private marked kan være næsten absurd høje.
Har man lidt svært ved at få enderne til at mødes kun på SU, er et studiejob en god løsning. I øvrigt kunne det også tyde på, at et studiejob er med til at forbedre chancerne for, at man får et arbejde efter endt studie.
Ved at have et studiejob viser man arbejdsgivere, at man kan passe sine ting, også ud over studiet, og hvis man finder et relevant studiejob, kan man også få direkte erfaring med ens arbejdsområde. Det kan hurtigt vise sig at være uvurderligt.
Eksempelvis vil man som studentermedhjælper inden for marketing have en langt større chance for at få et job inden for marketing, end sin klassekammerat, som ikke har nogen erfaring – hvis man altså søger det samme job.
Studiejobs kan dog være svære at finde, så vi har herunder 3 bud på måder, du kan finde gode studiejobs, der kan give mere råderum i dit budget.
Jobportaler er altså smarte
Det er ikke den store overraskelse, at hvis man gerne vil have et job, kan man kigge i en jobportal. Mange vil automatisk tænke på Jobindex eller lignende, som er store spillere på markedet, og som også har et filter, hvor man kan søge på studiejob og fritidsjob. Det filter ligger under ’kategori’ og så ’øvrige stillinger’.
Derudover er der også en jobportal som Graduateland, der har netop studerende og nyuddannede som målgruppe. Her kan du ud over studiejobs også finde praktikpladser, Ph.d., graduate-stillinger og regulære fuldtidsjobs.
Endelig kan du også kigge på Jobnet. Det offentlige system, der skulle have fungeret som LinkedIn – i øvrigt også en portal, der er værd at undersøge – kan sortere efter stillinger på deltid, og her ligger også en række studiejobs.
Sociale medier er ansigtet udadtil
Virksomheder bruger i høj grad sociale medier til at tegne et billede udadtil, og det inkluderer mulige jobåbninger. Vi har nævnt LinkedIn, som er det bedste eksempel, når nu platformen er et professionelt netværk med fokus på netop arbejde og karriere.
En betydelig del af LinkedIn er deres jobsektion, så her kan du finde potentielle jobs, og i nogle tilfælde er ansøgningen så let som at trykke på en knap – så trækker LinkedIn selv information fra din profil og sender til arbejdsgiveren.
Facebook er dog også ved at komme lidt med på bølgen med sin egen jobsektion, men det kan let tænkes, at lokale virksomheder ikke har brugt den funktion. I stedet har de måske bare lavet et helt regulært opslag, og så handler det om at holde et vågent øje.
Twitter kan faktisk også bruges, særligt hvis man har en bestemt branche, man gerne vil arbejde inden for. Overvåg et bestemt hashtag som fx #dkpol hvis du gerne vil arbejde inden for politik, så skal der nok komme relevante studiejobs med jævne mellemrum.
På med vandrestøvlerne
Okay, det behøver måske ikke være vandrestøvler (undskyld hvis du kun læste overskriften, købte vandrestøvler og nu læser videre), men at komme ud og banke på hos virksomhederne kan være meget givtigt.
Man må nok forberede sig på, at der ikke er en eminent høj succesrate, men til gengæld kan man potentielt få foden ind hos steder, der ikke var tilgængelige. Hvis disse virksomheder ikke skilter med jobs og jobåbninger, kan man måske få lige præcis sit drømmested at arbejde.
Det kræver selvfølgelig også til en vis grad, at man kan sælge sig selv, så man kan få vist virksomheden, hvorfor de skal ansætte en. Her er også den fordel, ligesom der er med uopfordrede ansøgninger generelt, at der ikke er nogen konkurrenter.
Opslåede stillinger kan let få rigtig mange ansøgere, og derfor skal man kæmpe med mange om opmærksomheden i de tilfælde. Som uopfordret ansøgning er der ingen konkurrence, der er blot et spørgsmål om, om virksomheden har brug for en ny medarbejder eller ej.