Tjen penge på din hobby og få mere luft i økonomien

Mange danskere har en hobby af den ene eller den anden art, og det kan være alt mellem himmel og jord, der har vundet fascinationen hos folk. Alt fra hækling og håndarbejde til at kode programmer på en computer kan optage os og få vores opmærksomhed i timevis.

Hvad det end måtte være, der optager dig i din fritid, har du med stor sandsynlighed mulighed for at tjene penge på din hobby, hvis du gør det på den rigtige måde. Det er ikke sikkert, det er noget for dig, og det er også helt i orden, men muligheden er der som regel.

Herunder tager vi udgangspunkt i 3 forskellige hobbies, der kan give lidt ekstra indtjening. Mange gange handler det om at koble det, man laver, med et potentielt marked – også selvom det ikke er verdens største eller mest etablerede marked.

Så hvis du kunne tænke dig at få lidt igen for din investering i din hobby, er det bare med at læse videre og blive inspireret herunder!

Kode, computere og IT – masser af muligheder

Hvis man er interesseret i teknologi, at kode forskellige ting og den slags, kan der være mange penge at hente. Den mest oplagte er sådan set ikke direkte at tjene penge på ens hobby, men måske snarere at konvertere sin hobby til at blive sit arbejde – med mindre man har det som karrierevej i forvejen.

Sidder man og i sin fritid koder forskellige ting og bliver dygtig til IT, kan man ende med at blive så god, at virksomheder gerne vil ansætte en på baggrund af den viden og de kompetencer, man har lært sig selv.

Skal det blive som fritidsprojekt, kan man forsøge sig med nogle lidt større projekter, der kræver lidt mere, men som kan give noget monetært i den anden ende.

Måske kan man kode en app eller et spil til smartphones, som man kan tjene nogle penge på. Hvis man lige rammer det helt rigtige, kan en relativt simpel app som det virale spil Flappy Bird ende med at give mange penge i kassen derhjemme.

Hvis man laver sit eget lille spilstudie, kan man også være kreativ med navnet. Der er næsten tradition med lidt spøjse navne til disse, og man kan i App Store og Google Play finde navne som Beastsolo245, The Voxel Agents og mange flere.

Håndarbejde i alle afskygninger

Måske kan man finde en form for håndarbejde, der ikke er så oplagt at bruge til at generere lidt ekstra indkomst, men det er oppe i tiden med hækling, strikning, syning og dets lige. Når noget er moderne, kan man også tjene penge på det.

Hvis man ikke selv synes, der er plads til alle de ting, man gerne vil lave, eller man er løbet tør for venner og familie, der gerne vil have noget af det, man laver, kan man overveje at sælge noget af det, man laver.

Det kan man gøre i forskellige skala lige fra at hænge en seddel op i den lokale Netto til at sætte en hjemmeside op med sine hjemmelavede produkter. Her kan skrues op og ned, og man skal selvfølgelig kunne følge med, men der kunne sagtens tænkes at være fornuftig efterspørgsel.

Lej dig selv ud

Hvis du er typen, der bare ikke kan sidde stille og altid har gang i det ene eller det andet, er der flere måde at holde sig beskæftiget og få lidt penge ud af det. Portalen Handyhand tilbyder, at man kan tilbyde sin arbejdskraft i privat regi, og der er mange forskellige opgaver.

Det kunne typisk være sådan noget som havearbejder, tømrerarbejde, flytninger og lignende, man kan hjælpe til med, og så får man lidt for det. For nogle vil det være en god måde at få brugt sin krop og sine hænder og samtidig få lidt ekstra i pengekassen.

Gennem portalen kan du både oprette en opgave, som portalens udøvende brugere kan byde på, eller du kan selv lede efter nogen til at udføre arbejdet og skrive til dem direkte.

I forbindelse med at tjene lidt ekstra, er det naturligvis mest interessant at oprette sig som bruger og skrive lidt om sine evner og erfaringer, så man forhåbentlig bliver kontaktet, og så ellers byde ind på de opgaver, der passer til en.

God økonomi giver bedre muligheder

Hvis man får lidt ekstra i kassen ved at få noget økonomisk ud af sin hobby, står man bedre økonomisk. Det giver sig selv, at når du har flere penge, går det bedre økonomisk, men det er også værd at huske på, at når man skal låne penge, kigger kreditorerne på ens historik for at vurdere, hvilken aftale man kan få.

Når man har styr på sine pengesager, og man overholder sine aftaler med sine kreditorer, står man stærkere. Når man fremover så skal optage nye lån, kan man få bedre vilkår som eksempelvis en lavere rente, fordi man tidligere har vist, at man er til at stole på, når det kommer til den slags.

Det er ens kreditvurdering, der bliver bedre, når man overholder sine aftaler, og det kan en økonomisk fordelagtig hobby hjælpe med.

Skriv en kommentar